El løbehjulet: den nye bycykel?

El løbehjulet er blevet mere og mere populært på det seneste. Børn, unge og voksne ruller rundt på det smarte transportmiddel. Der er mange gode til ved at køre på dem. Sammenlignet med andre motoriserede køretøjer som knallert, bil eller motorcykel, er det godt for miljøet. Det er også en mulighed for at komme ud i den friske luft. På det tohjulede mirakel kan man fræse hen ad cykelstierne.

København vrimler med el løbehjul

Særligt i byerne er el løbehjulet et hit. Det er her, man finder de lange cykelstier, og hvor det egner sig perfekt som foretrukket transportmiddel. Den lette adgang til køretøjerne er et enormt plus. Når man befinder sig i en større by, er der stort set altid en mulighed for at leje i nærheden. Sådan kan man komme hurtigt afsted, og er fri for at medbringe sin egen cykel eller lignende.

Derfor er en by som København nu spækket med det nye populære transportmiddel. Og hvorfor ikke? Det eneste alvorlige argument imod dem er, at folk ikke respekterer trafikken. Dette er et simpelt spørgsmål om tilvænning. Særligt for unge er det vigtigt at huske, at ingen er hævet over trafikkens love. Det er vigtigt at respektere sine medmennesker uanset hvad. Derfor skal man også lade være med at stille sit løbehjul mit på cykelstien, når man er færdig med at bruge det.

El løbehjulets potentiale

Med en smule tilvænning er det dog sandsynligt, at københavnerne, så vel som alle andre, nok skal lære at benytte den nye transportdille. Behandler man sit løbehjul som om det var en cykel, er det simpelt nok. Og bare tænk på, hvilket bybillede det kunne skabe, hvis flere kørte rundt på dem.

Det helt særlige ved løbehjulet generelt er, at man står op. I den opretstående position er man altid vågen og frisk. Når man parkerer, er det bare at træde af, og gå videre derfra.

El løbehjulet er utroligt elegant på den måde. Derfor har det et stort potentiale for at blive den nye bycykel. Det er let at styre, og utroligt praktisk. En anden fordel er, at man ikke skal bruge sine kræfter, og derfor ikke bliver forpustet eller begynder at svede. Det er altså en meget smart måde at transportere sig til og fra fester eller kontormøder.

Kort sagt har el løbehjul et enormt potentiale for at blive det nye, foretrukne transportmiddel i byerne.